2009

Skrevet af

I 2009 har vi i Munklindes Venner opstartet et projekt i samarbejde med Stubkær og omegns venner, Munklindehus og Børneklubben.
Vi har beskrevet projektet og ansøgt midler hos LAG, som har valgt at støtte vores projekt med i alt 229.535 kr. Vores ansøgning er nu videresendt til FødevareErhverv, som foretager en såkaldt legalitetskontrol af projektet. Vi har modtaget grundtilskud på 22.500 kr. fra den kommunale landsbypulje, disse bliver naturligvis lagt i dette store fælles-projekt.
Du kan læse mere om projektet, ved at klikke ind på Munklindehus udviklingsprojekt til venstre.

Jeg ser frem til det fremtidige arbejde i Munklindes Venner.

Arrangementer 2009:
Onsdag d. 7. januar: Borgermøde!
Der lægges op til debat, om et forslag til en udviklingsplan for vores lokalområde, som et mindre udvalg er i gang med at udarbejde.
Ønskes mere info, så send en mail til: conny@naturhuset.dk
Sted: Munklindehus Tid: kl. 19.00 til ca. 22.00

Lørdag d. 21. februar: Fastelavnsfest
Familiedag med tøndeslagning og kåring af bedst udklædte.
Sted: Munklindehus Tid: ikke fastsat, men sæt kryds i kalenderen

D. 19/6 Damebar – Vi oplevede sidste år en rigtig positiv atmosfære, og har efterfølgende fået mange tilbagemeldinger om, at man virkelig havde hygget sig med gamle bekendte og nydt at lære nye folk fra området at kende. Efter gentagen efterspørgsel arrangerer vi igen damebar.

D. 1/8 Grisefest – Vi gentager succesen med en fest aften for hele familien, hvor både ”gamle” og nye borgere fra Munklinde samt vort store opland, kan deltage. Vi sætter igen rammerne for at etablerede bekendtskaber kan dyrkes, og nye kan skabes.
Vi har planer om at tænde op i grillen ca. kl. 10, har du lyst at følge grisen og hygge dig sammen med grillmestrene Ole, Peer og Tom, så er du velkommen. Vil du give en hånd i køkkenet med tilberedning af årets store salatbord er du også meget velkommen. Ønsker du blot at deltage i spisningen er dette kl. 18.00
Børneklubben arrangerer malekonkurrence samt evt. snobrødsbagning, boldspil og andre lege ved Munklindehus.

D. 4/9 Herreaften med oste og vinsmagning
Oste og diverse små-retter forberedes af frivillige i Munklinde- hus. Der kommer en repræsentant udefra og præsenterer vine. Sted: Munklindehus Tid: 19.00 Pris: kr. 175,-

D. 21/11 Juledekorationsdag og Julefrokost
Henriette fra Rex blomster giver en kort demonstration og giver gode råd under fremstillingen af juledekorationer. Medbring diverse materialer og ler. Der vil være lidt pynt til salg.
Alle er velkomne børn som voksne. Gløgg og æbleskiver sælges. P.S. Måske kommer julemanden forbi? Sted: Vester Moselundvej 8 i Lise & og Jans lade kl. 14-17

Alle er velkomne til at deltage i lokalområdets store fælles julefrokost.
Medbring: Drikkevarer til eget brug og en ret mad svarende til det antal personer i kommer. Alle retterne stilles på et stort ”ta’ selv bord”. Bestyrelsen sørger for sild, rugbrød og smør.
Sted: Munklindehus Tid: 18.00 Pris: 20,- pr. voksen