Havevandringer i Gjellerup

Skrevet af
Hvornår:
3. august 2017 kl. 18:30 – 21:30
2017-08-03T18:30:00+02:00
2017-08-03T21:30:00+02:00
Hvor:
Klokkehøj 31, Gjellerup og Ravnsbjergvej 40, Gjellerup

Midtjysk Havekreds arrangerer havevandringer i Gjellerup.

Vi mødes hos Karin Sørensen, Klokkehøj 31 i Gjellerup – kl. 18:30.

Foran huset er den flotteste skrånende forhave med sten i alle størrelser.

Karin har en parcelhushave, som ligger på toppen af en bakke med et frisk sus fra vest. Haven har en stor variation af stauder, buske og en mindre køkkenhave, hvor alt er passet og plejet til UG.
Der er plantesalg af egne planter hos Karin.

Efter at have oplevet denne spændende have kører vi ca. kl. 19:15 til Betty og Finn Mundbjerg på Ravnsbjergvej 40 også i Gjellerup

Vi oplever en blomstrende og farverig have, der dufter af de ca. 120 forskellige liljer, som især blomstrer i august. Blomsterfloret er også præget af de mange forskel krukker og staudebede i haven.
Der er altid liv i haven, for i baghaven er der et mindre drivhus, syngende kanariefugle, kurrende duer og summende bier fra egne bistader.

Haven er handicapvenlig, og der er et lille plantesalg af egne planter.

Vi afslutter aftenen med en fælles snak over den medbragte kaffe i havestuen.

Pris: kr. 40 for medlemmer og kr. 60 for ikke medlemmer

Alle er velkommen