Beretning 2011

Skrevet af
Vi fik i foråret færdiggjort de sidste småting på legepladsen, så den i sommers kunne blive godkendt af kommunen, den skal fremover tjekkes en gang pr. kvartal.
Det indgår nu i rengøring af Munklindehus, at man lige går en runde og tjekker, at der ikke ligger flasker, dåser eller andet på legepladsen.
Vi har i 2011 haft et par meget vellykkede foredragsaftner, først et på Statsfængslet KÆRSHOVEDGÅRD, som var en succesrig og spændende og noget anderledes aften i et af Danmarks største fængsler, hvor Fængselsbetjent Jens Fjelde sammen med to af de indsatte, gav os et indblik i livet bag tremmer. Kriminal-politikken blev drøftet, og vi hørte om hverdagens problemer i et moderne Statsfængsel der rummer plads til 130 indsatte. Herefter besøgte vi fængslets arbejdspladser, og endte med et besøg i Fængselsmuseet, som rummer hele fængslets historie med både billeder, tekster og ulovlige effekter, helt tilbage fra 1943 hvor Kærshovedgård blev Statsfængsel.

Vi havde også en foredragsaften i Munklindehus, hvor de fremmødte fik spændende historisk underholdning. Jens Fjelde fik efter sin faders død hans SS-Dagbog, som han udgav i med titlen ”Berlin 1945 ”, senere skrev han bogen ” I skyggen af Jernkorset” som kom til at kaste en skygge over både ham selv og hans familie. Det var hudløs ærlig og belærende historisk dokumentation, vi fik af forfatter og foredragsholder Jens Fjelde.
Til gengæld måtte vi aflyse et par arrangementer grundet for få tilmeldte, det var dels Dameaften med Zumba og Fællesspisningen ”Mænd laver mad”. Også Grisefesten var truet af aflysning, da vi ved tilmeldingsfristen ikke havde ret mange på listen, men grundet tidligere års succes valgte vi, at fastholde og folk meldte heldigvis til i sidste øjeblik, så vi endte med at få en rigtig hyggelig dag og aften, hvor vi var 67, hvilket jo var meget tilfredsstillende. Det er bare ærgerligt, at der i vores område er en tendens til, at tilmeldinger kommer meget sent, det er rigtig svært at planlægge efter.

Derfor har vi i år besluttet, at prioritere vores energi til at færdiggøre det store renoveringsprojekt og nøjes med at arrangere Grisefest, som bliver d. 30. juni og naturligvis en afslutningsfest for de frivillige. Der har været en række lokale borgere, som på forskellig vis har bakket op om projektet, og alle de flittigt arbejdende folk vil vi gerne belønne med en festmiddag. Så sæt allerede nu kryds ved d. 25/8 Der er lagt et kæmpe stort arbejde i forbedringer både herinde og udenfor huset. Så både I og vi fortjener, at blive forkælet ovenpå strabadserne.
Derudover har vi fået opsat skilte med forsamlingshus, dels ved starten af Munklindevej fra Skyggevej og inde i Munklinde by. Skiltene har vi fået betalt gennem Landdistriktsrådet og Ikast-Brande kommune har sat dem op og lovet at varetage renholdelse af dem. Vi havde også fra Landdistriktsrådet fået bevilget et skilt, ud til starten af Haraldslundvej fra Ikastvejen, men da dette ligger i Herning kommune, afslog Ikast-Brande kommune at sætte det op, så der skal vi have lavet en ansøgning til Herning kommune om det.

Jeg vil også lige fremhæve, at 3 medlemmer af Munklindes Venner rejste til København til møde på Christiansborg, for at fremligge vores problemer med mobildækning. Ligesom de har talt med både aviser og været på TV.
Det er så herligt, at der arbejdes på flere fronter, for at forbedre vilkårene i og omkring Munklinde. Og her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Munklindes Venner jo er en støtteforening, med det formål at støtte og vedligeholde tiltag, der fremmer fællesskabet i Munklinde og omegn, og herunder at støtte vedligeholdelse af Munklindehus, som vi jo i den grad har prioriteret – Men enhver i området, som har en ide til noget, der kan forbedrende eller fremmende på en eller anden måde, er velkomne til at søge Munklindes Venner om økonomisk støtte. Vi oplever af og til at der nogen, der kommer med ideer, som de synes vi i bestyrelsen skal tage os af – men vi har jo også kun 2 hænder hver og har også hver vores arbejde at varetage, derfor er det super dejligt med den store opbakning, når vi indkalder til arbejdsdage ved Munklindehus. Men vi kan da kun opfordre til, at andre også opretter små arbejdsgrupper, og ansøger Munklindes Venner, hvis der er brug for økonomisk bistand. Vi søger jo hvert år kommunen om grundtilskud, og modtager derfra ca. 20.000 kr., så længe det varer 🙂