Munklinde-egnens historie

”Munklinde har fra de ældste Tider ligget omgivet af flere Tusinde Tønder Land Hede og Mose, næsten saa langt Øjet rakte. Skulde man til Munklinde, maatte man følge de sandede Hjulspor i Lyngen fra Nørlund i Bording, som i Aartusinder har vist Vej til Nordsognet.
Derude, langt fra den alfare Vej, hvor Heden og Mosen endnu laa hen i fuldkommen uberørt Naturtilstand, dukkede den ensomme Munklinde Gaard op i Horisonten med sine lave Længer og de høje mørke Tage.” (citat fra Munklindebogen I).

Første gang Munklindes navn er nævnt på skrift er i Eline Gøyes Jordebog fra 21. januar 1495, hvor der omtales ”enn ødegaard Muncklindvid”. Første del af navnet kan enten skyldes, at der i katolsk tid har ligget et Cistercienser-kerberg drevet af katolske munke eller henvise til herremanden Anders Munk, som ejede gården i 1495. Anden del kan have flere betydninger, lind hed i oldnordisk lein og betyd bakke, fra lindvid kommer endelsen vid, som betyder skov. Endelig kan navnet lind henvise til en skov af lindetræer.

Kæmpehøjene i området samt fund af guld- og sølvting ved Agerskov vidner om, at der har levet mennesker på egnen langt tilbage i tiden.

Munklindegård bygget 1807 og 1860

Munklinde er opstået omkring Munklindegård. Gården har fra den omtales første gang i 1495 frem til i dag i nogle perioder været ubeboet, da det ikke var muligt at lave af driften, og den har skiftet ejer mange gange. I ældre tid var den i flere perioder ejet af godsejere, som boede lang herfra, og som pantsatte den eller solgte den på må og få.
Som i andre øde hedeegne har munklindeegnen også sine bindestow-historier.

Ude i den vestlige hede mod Ilskov lå Røverstuen, hvorfra Sidsel Ben og hendes 12 sønner hærgede i Munklinde, Ilskov og Skophus. Selv om deres røverkule var godt gemt under buske og store træer, blev den dog til sidst afsløret af en ilskovbonde, hvis gård de havde brændt af. Røverne blev fanget og dømt til døden; men i lang tid derefter vandrede deres genfærd omkring på egnen.

I Vester Moselund, øst for Munklinde, ligger Skanserne; som ifølge folkesagnet har været fæstningsværker ved slaget på Grathe Hede i 1157. Historien er nok opstået fordi disse geologiske dannelser netop ligger ved et vadested over Karup Å.

Bevæger vi os lidt længere mod østpå, ligger på markerne bag Munklindevej nr. 11 ”Droun Sø” (Drukne sø). Her fortæller sagnet, at en hel brudeskare er druknet.

De ældste folketællinger i Danmark er fra 1787. På den tid var der 2 gårde i Munklinde. På Munklindegård boede der 5 personer, og på den anden gård boede der 4 personer.

Længe før den første vandingsmaskine blev lavet på Bording Maskinfabrik, gik bønderne på Munklindeegnen i gang med at kunstvande. Det skete da Gammel Pæjr i 1825 med træskovle gravede den første vandingskanal syd for Karup Å. Ved hjælp af stemmeværker i åen ledte man åvandet ud i kanalerne, hvorfra det fik lov til at flyde tilbage mod åen over engene. Det betød, at engene, som i dag kan være vanskelige at dyrke, på den tid var de bedste jordlodder for de omkringliggende gårde.

I 1827 omtales for første gang en skole i Munklinde, den var biskole til Bording skole. Den er formodentlig blevet passet af en ”løbedegn” eller en ”omgangslærer”, som på skift underviste i biskolerne omkring Bording. I 1837 havde skolen til huse i gårdens bagehus , hvor børnene lærte at skrive med pinde i sandkasser. I 1858 skete der store fremskridt på skoleområdet, da der blev bygget en skole i Stubkær.

Op igennem 1900-tallet udvikler Munklinde sig til en typisk dansk landsby, og omkring 1950 havde byen et mejeri, 2 købmænd, en smed, en tømrer og en vognmandsforretning. De to købmænd var naboer på Munklindevej nr. 55 og 57. Smeden og tømreren var naboer på Gedhusvej nr. 2 og nr. 7

Mejeriet ligger stadig på Munklindevej nr. 49; men det har siden 1968 været snedkerværksted.
De to købmænd, smeden og tømreren er væk; Naturhuset har nu til huse i den ene nedlagte købmandsbutik. Vognmanden bor stadig i byen; men han har overladt forretningen til sin søn i Ikast.
I 1920 blev missionshuset bygget for en samlet investering på 8.000 kr. Huset ligger stadig på Munklindevej. I slutningen af 1970-erne byggede en gruppe borgere med Hans Bach som daglig leder og borgmesteren i Ikast, Thomas Poulsen, som arkitekt Munklindehus, vort nuværende samlingssted. Midlerne til huset blev skaffet ved salg af folkeaktier, så en stor del af beboerne i Munklinde og omegn ejer en aktie i huset. Aktierne følger matriklen, når man køber og sælger.

Idag har Munklinde også sit eget vandværk, det blev etableret i 1954

Bevæger vi os lidt øst for Munklinde til Stubkær, har der til slutningen af 1980-erne være både en tekstilfabrik og en traktorforhandler med tilhørende værksted.
Nord for Munklinde ned mod Karup Å ligger Munklinde Mose, hvoraf en del blev fredet i 1977. Dette område er i dag tilgængeligt ad offentlige stier.
Den sidste nye aktivitet er en fodboldgolfbane, som blev åbnet i 2006, den ligger ved siden af Munklindehus.
Munklinde by og egnen vest for byen hører til Ilskov sogn; resten af området hører til Bording Sogn. Siden den sidste skole i Stubkær blev nedlagt i 1963, har alle børn på egnen hørt til Bording skole.
Munklinde har siden 19?? Hørt til Ikast kommune.

Ovenstående er skrevet på grundlag af L. Hagelskjærs Lauridsens 3 Munklindebøger, som udkom i 1945, 1963 og 1979.
Desuden kan interesserede henvises til Svend Aage Pedersens bog Moselund Ejerlav, som udkom i 1996, den beskriver egnen omkring Vester Moselund. Der findes også andre oplysninger på Lokalhistorisk arkiv i Bording.