2012 Landevejens rose

Årets dilettant forestilling er et morsomt stykke om et søskendepar, der bor sammen, og går hinanden så meget på, at der skal ske noget i deres liv. F.eks. at finde et barn, der kan skabe latter og liv i huset.
Det får de så sandelig, idet Rosa – Landevejens Rose – tilfældigt kommer forbi og sætter fut i fejemøget. En god blanding af kærlighed, sjove optrin, og drama

Ud over selve stykket er der al “garnituren”, som ofte er ligeså vigtigt. Fredag eftermiddag og aften samt lørdag eftermiddag er der hjemmebagt kage fra Aktive Kvinder, lørdag aften er der spisning med smørrebrød og efterfølgende dans.

Rolleliste over de personer der var med i “Landevejens Rose” af Axel Jacobsen.
Milla von Heidenburg, kammerrådinde – Conny Bærentsen Nygaard
Joachim, fhv. kontorchef, hendes bror – Johan Pedersen
Tage, flyverløjtnant, deres nevø – Nikolaj Bach-Henriksen
Rosa, kaldet “Landevejens Rose” – Else Bach
Valentin – Jesper Olsen
Olivia, kokkepige – Tove Snedker
Sigfred, tjener – Stig Steffesen
Madsen, avlsbruger – Kurt Furbo
Fru Høgfeldt fra “Næstofte” – Anne Kirstine Kristensen
Håkon, omvandrende sanger – Bjarne Viller Hansen

Lydmand – Per Bøgeskov Sørensen
Sufflør – Margit Nielsen
Instruktør – Otto Johansen