Fester

Munklindefest

“Kom til godt gammeldags bondebal”
Der afholdes 1 – 2 gange årligt Munklindefest, som er en aften med god mulighed for, at møde gamle velkendte samt nye bekendtskaber fra lokalområdet. Der bliver snakket livligt og spillet op til dans efter spisning.

Festen afholdes altid i Munklindehus – datoen annonceres under kommende aktiviteter, så hold øje med dette og sæt kryds i kalenderen.
Konceptet er, at der er 3 par som arrangerer festen, dvs. fastsætter dato, reserverer Munklindehus og bestemmer og bestiller musik til festen. Derudover sørger festudvalget for, at der bliver givet besked om datoen, enten pr. telefon eller ved at sende en sedel rundt. Festudvalget sørger ydermere for, at der er stillet borde og stole klar til de tilmeldte og dækket med duge, lys og hygge. Hver især medbringer vi mad, drikke og service efter behov.

Festudvalget vælges fra gang til gang, så man skiftes til at klare denne opgave.

Prisen varierer efter antal fremmødte, vi skal i fællesskab dække omkostningerne til musik og leje af Munklindehus – Ca. 100 kr. pr. person.

Har du fået ny nabo, så tjek venligst at de er kommet på listen når du bliver ringet op, da vi ønsker, at alle fra lokalområdet får tilbuddet og håber at møde så mange lokalfolk som muligt til Munklindefest.