Munklinde er beliggende på smeltevandssletten helt ude på kanten af Karup Å smeltevandsdal.
Munklindes beliggenhed overrasker. Der er fladt overalt, når man kommer til byen fra syd. På den baggrund fremstår skrænten ned mod Karup Ådal stejlere, end man umiddelbart forestiller sig. Det giver en fin spænding i landskabet. Det er også her, man ser de nye, træhuse opført, nedenfor disse ligger nogle småsøer i det lave dalterræn.
Mellem Munklinde og Karup Å ligger den fredede Munklinde Mose, hvortil der er adgang fra byen over Engdraget.
På hver side af ådalen ligger de store plantager. Mod vest: Gedhus, Myremalm og Haraldslund Plantage, mod øst Kompedal Plantage.
Munklinde er opbygget på hver sin side af en Y-formet vejgaffel. Der er tale om ikke særlig trafikerede Kommuneveje, men har indenfor en radius på ca. 10-15 km adgang til hovedvej 13 og 15 samt Karup Lufthavn.
Den nordvestlige vej i gaflen, op mod Haraldslundvej bliver hen ad vejen “opslugt” af
plantagen, hvilket giver bebyggelsen langs vejen et afvekslende og charmerende præg.