Hov, hvad sker der lige her…………..

Skrevet af

Jo det er ganske rigtig, hjemmesiden har fået nyt ”Ansigt” og skal se sådan ud 🙂

Den ”gamle” hjemmeside var desværre blevet alt for dyr, at have liggende og der var ikke nogle til at betale!!!! Samtidig var hjemmesiden opbygget i et nu forældet system, som var svær, at fejlfinde på når fejl opstod, så derfor har jeg, da ingen andre bød ind, besluttet at lave en ny udgave.

Hjemmesiden er forsøgt lavet nogenlunde som den gamle, dog med nogle lidt mere moderne funktioner, som nok nogle vil synes om, medens andre vil ønske det gamle tilbage 🙂 Hjemmesiden er efter bedste evne gjort så brugervenlig som mulig.

Håber I vil tage ”godt imod” siden 🙂 og være med til at skabe liv og information på siden. Der har nok været en general misforstået opfattelse af hjemmesiden, mange tror Karina, Conny, Anette og jeg sidder som journalister, hvilket vi bestemt ikke gør. Det er meningen, at alle vi som bruger hjemmesiden er ”journalister” og bidrager med indlæg til www.munklinde.net, så som fødselsdage/mærkedage, dødsfald, nye tilflytter, aktiviteter osv., kun på denne måde får vi en hjemmeside med ”liv”.

Indlæg m.m. sendes som sædvanligt til en af os og vi vil så inden for rimelig tid ligge det op på hjemmesiden 🙂 Man er også altid velkommen til, at skrive i det ”nye” kommentar felt på siden 🙂 findes i toppen, ”Indsend til siden”

En ide kunne være at lave Munklinde.net til jeres startside på computeren, således den altid åbner som det første, på denne måde ser man altid hvis der sker noget på siden 🙂

Hjemmesiden er stadig under opbygning og ikke 100% færdig, der vil komme små ændringer.

I er meget velkommen til, at komme med kommentarer/ønsker mm. til siden….

Mvh. Tom Nygaard